Hop til hovedindholdet

Bedre Psykiatri Odense logo

Samtalegruppe for forældre til 18-30-årige med psykisk sygdom. Et forløb med 9 mødegange


Dato og tid

Tirsdag d. 3. december 2024 kl. 18:30 til tirsdag d. 22. april 2025 kl. 20:30

Tilmeldingsfrist

Onsdag d. 27. november 2024 kl. 18:30

Sted

Bedre Psykiatri Odense, Kochsgade 27 (1. sal i baghuset), 5000 Odense C Bedre Psykiatri Odense
Kochsgade 27 (1. sal i baghuset)
5000 Odense C

Samtalegruppe for forældre til 18-30-årige med psykisk sygdom. Et forløb med 9 mødegange


OM FORLØBET

 
I gruppeforløbet er det dig som pårørende, der er i fokus. 
 
Her kan du dele dine tanker, følelser og udfordringer med andre forældre. Fra vores tidligere grupper ved vi, at rigtig mange finder det hjælpsomt på den måde at kunne udveksle erfaringer og kunne spejle sig i andres historier og skabe netværk.
 
Gruppen vil bestå af op til 12 forældre. Gruppeleder er Anne Solgaard, der er psykoterapeut og har flere års erfaring med lignende grupper. 
 
Hver mødegang starter med en runde, hvor I hver især fortæller, hvad der aktuelt fylder i jeres pårørendeliv. Herefter introducerer Anne dagens tema, som I derefter taler om i mindre grupper. Temaerne kan fx være håb, skyld og skam, selvomsorg og "min skønne datter/søn". 
 
Anne sikrer et forløb, hvor alle i gruppen får plads, og hvor den enkelte deltager kan føle sig tryg. Der er tavshedspligt for både deltagere og gruppeleder.
 
Mødeplan
 
Opstartsmøde 3. december 2024 kl. 18.30-19.30. Her hilser I på hinanden og hører om, hvordan I kommer til at arbejde i gruppen.
 
Øvrige mødedatoer:
7. jan., 21. jan., 4. feb., 18. feb., 4. marts, 18. marts, 1. april og 22. april.
 
 
Mødestedet er Kochsgade 27, Odense C.
Lokalet ligger på 1. sal i baghuset. 
 
Hvad kræver det at deltage?
Det er gratis at deltage i gruppeforløbet, men du skal være medlem af Bedre Psykiatri. Er du ikke allerede medlem, kan du melde dig ind her: https://bedrepsykiatri.dk/medlem/ . Det koster 250 kr. for et år.
Du behøver ikke at bo i Odense for at deltage. 
Det har ingen betydning, om den du er pårørende til, har en diagnose eller ej. 
 
Du og Anne taler kort sammen, inden gruppen starter
I god tid inden I mødes den første gang, vil Anne ringe til dig for at forventningsafstemme, så I sammen finder ud af, om gruppen er noget for dig.

Forløbet er støttet af Velliv Foreningen.
 
  
 
 
 

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Bedre Psykiatri Odense
Tlf: +45 20289329
odense@bedrepsykiatri.dk

Kontaktinformation til arrangør

Bedre Psykiatri Odense
Tlf: +45 20289329
odense@bedrepsykiatri.dk