Foredrag: Jeg kan IKKE, hvad jeg vil. Om at leve bæredygtigt som neurodivergent
Man kan, hvad man vil! Eller kan man?
Hvad sker der, når illusionen brister, og man opdager, man kan langt mindre, end man selv og andre forventede? Hvad sker der, når det hårde arbejde ikke fører til succes men til psykisk sygdom?
Med afsæt i sin egen historie og sine udtryksfulde tegninger vil 27-årige Nicoline Stieper give os et indblik i, hvordan det er at leve som neurodivergent i et samfund, hvor hun dagligt bliver konfronteret med alle de ting, hun gerne vil, og som omverden forventer hun kan, men som i realiteten fører til, at hun igen og igen brænder ud.
Hendes personlige fortælling er en beretning om at være ”klassens dygtige 12-talspige” men at bryde sammen derhjemme over basale daglige gøremål som pakning af skoletaske og at gå i bad. Og hvordan mange års mistrivsel i sidste ende førte til en indlæggelse med svær anoreksi og en tur helt ud af både skolesystem og arbejdsmarked.
Og så er det ikke mindst en historie om at lære sig selv at kende og omfavne sin neurodivergens men stadig kæmpe med gentagne gange at overskride sine egne grænser for at prøve at passe ind og leve op til samfundets forventninger.
Foredraget vil byde på genkendelse, fællesskab og inspiration for andre unge mennesker, særligt dem med nerurodivergens og psykisk sygdom. Men det vil også byde på vigtige indsigter til pårørende og fagfolk.
Information om arrangementet
Dato og tid Tirsdag d. 7. oktober 2025 kl. 17:00 til 18:30
Tilmeldingsfrist Tirsdag d. 7. oktober 2025 kl. 16:30
Sted
Borgernes Hus, 3. sal
Østre Stations Vej 15
5000 Odense
Arrangør
Bedre Psykiatri Odense
Tlf. +45 20289329
odense@bedrepsykiatri.dk
Denne side er lavet med NemTilmeld
Tilmelding til dette arrangement bliver håndteret med NemTilmeld.
Hvis du selv holder arrangementer, kan du prøve NemTilmeld's tilmeldingssystem for 0 kr. til dit næste arrangement.
PS: Reklamen bliver vist, fordi dette er en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser