
Julen er for mange en tid med lys og varme – men den kan også være fyldt med bekymringer, savn og følelsesmæssigt pres, især når man er tæt på en person med psykisk sygdom.
Derfor inviterer vi dig til en særlig pårørendecafé i december, hvor vi i trygge rammer taler om de udfordringer, julen kan bringe – og hvordan vi passer på os selv i en tid, der kan være både smuk og svær.
Vi laver julepynt sammen og udtrykker med ønsker for fremtiden – både for os selv og for dem, vi holder af. Du behøver ikke være kreativ – det handler om nærvær, ikke perfektion.
Vi byder på kaffe, te og lidt julegodter.
Arrangementet er gratis men kræver tilmelding.
Kom som du er – og vær med til en formiddag med varme, fællesskab og håb