Hop til hovedindholdet

Bedre Psykiatri Odense logo

Foredrag: En personlig fortælling om livet med OCD


Dato og tid

Onsdag d. 2. november 2022 kl. 19:00 til 21:00

Tilmeldingsfrist

Onsdag d. 2. november 2022 kl. 16:00

Sted

Bedre Psykiatri Odense, Kochsgade 27 (baghuset), 5000 Odense C Bedre Psykiatri Odense
Kochsgade 27 (baghuset)
5000 Odense C

Foredrag: En personlig fortælling om livet med OCD


Arrangementsbeskrivelse

Kan jeg puste med døden? Og andre svære tanker om at være til.



Karen Høgh fortæller denne aften om, hvordan det opleves at vikle sig ind i en tilstand, der først kan vikles ud, da hun begynder at forstå, hvorfor de mange forskelligartede symptomer opstår, og hvilket formål de har.

Det er en fortælling om som lille pige at være plaget af dårlig samvittighed. Om hvordan behovet for at være perfekt tager til. Og om hvordan tankerne fortsætter i ring og aldrig lader hende i fred.

Det er en fortælling om at gøre det, hun kender. Lave lektier. Være stille. Kategorisere og ordne sine tanker. Sidde ordentligt på stolen i klasseværelset. Vaske hænder efter et system over tallet seks. Gå korrekt. Og for alt i verden ikke gøre eller sige noget forkert.  

Sådan begynder det, og sådan forværres det. Tankerne tager til i styrke og hun retter ind ved at gøre alt det korrekte, hendes hoved kan finde på. Alligevel er hun fyldt op af skyld og skam over ikke at være god nok. Forandringen fra barn til ung gør blot hendes ansvar endnu tydeligere. Hun må ikke overføre bakterier. Hun skal holde alt beskidt adskilt fra det rene. Hun er nødt til at neutralisere alle farlige tanker. Og særligt skal hun passe på ikke at puste med døden, der kan have indlejret sig i hende.

Karens sandhed om, at hun kun er et godt menneske, hvis hun følger tvangstankerne og tvangsadfærden, begynder at vige til fordel for viden og indsigt, der kommer til hende bl.a. gennem et radioprogram om OCD, målrettet hjælp, en særlig relation til en behandler, og ved at hun på en ny måde opdagede det forløsende ved at læse.

Men hvem er hun uden OCD’en? Hvad skal der til for at turde give slip? Hvor bange kan man tåle at blive? Kan hun tillade sig at grine tvangstankerne og tvangshandlingerne væk? Hvem bestemmer egentlig og hvor lang tid skal det tage?

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Bedre Psykiatri Odense
Tlf: +45 20289329
odense@bedrepsykiatri.dk

Kontaktinformation til arrangør

Bedre Psykiatri Odense
Tlf: +45 20289329
odense@bedrepsykiatri.dk