Pårørendecafé: Min fantastiske kære – se det positive i en svær tid

I hverdagen som pårørende til en, der har det psykisk svært, kan udfordringer, konflikter og bekymringer komme til at fylde alt. Det kan være svært at have blik for de små lyspunkter – og endnu sværere at huske, at den vi er pårørende til også rummer ressourcer, værdier og kvaliteter, som ikke forsvinder, selv når sygdommen fylder.
Denne pårørendecafé sætter fokus på, hvordan vi som pårørende kan få øje på det positive midt i det svære. Ikke for at gøre problemerne mindre – men for at skabe balance, håb og nye perspektiver i en presset hverdag.
Aftenens indhold
I caféen vil vi blandt andet:
- Se på, hvad der gør det svært at få øje på det positive, når man står i belastende situationer.
- Tale om “dobbeltblikket”: At kunne se både sygdommen – og mennesket bag.
- Arbejde med små refleksionsøvelser i trygge rammer, hvor du kan opdage eller genopdage de styrker, ressourcer og gode øjeblikke, der findes hos din kære.
- Få mulighed for at dele erfaringer med andre i samme situation.
- Tale om, hvordan man som pårørende kan holde fast i de lyse glimt i hverdagen.
Alle pårørende er velkomne. Uanset om du er forælder, søskende, partner eller ven, er du hjerteligt velkommen. Du behøver ikke have erfaring med Bedre Psykiatri – bare lyst til at møde andre i en lignende situation.
Information om arrangementet
Dato og tid Søndag d. 19. april 2026 kl. 10:00 til 12:00
Tilmeldingsfrist Søndag d. 19. april 2026 kl. 09:00
Sted
Bedre Psykiatri Odense
Kochsgade 27 (1. sal i baghuset)
5000 Odense
Arrangør
Bedre Psykiatri Odense
Tlf. +45 23957096
odense@bedrepsykiatri.dk
Denne side er lavet med NemTilmeld
Tilmelding til dette arrangement bliver håndteret med NemTilmeld.
Hvis du selv holder arrangementer, kan du prøve NemTilmeld's tilmeldingssystem for 0 kr. til dit næste arrangement.
PS: Reklamen bliver vist, fordi dette er en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser