Samtalegruppe for bedsteforældre til børn og unge med psykiske udfordringer
Har du et barnebarn, der mistrives eller er ramt af psykisk sygdom, og har du svært ved at finde din rolle i det? Så er dette et tilbud til dig.
Mange bedsteforældre vil rigtig gerne hjælpe barnet og familien men oplever en stor magtesløshed, fordi de ofte har begrænset indflydelse på barnets hverdag og behandling. Man oplever at stå på sidelinjen og måtte acceptere, at forældrene – og systemet – træffer beslutningerne. Det kan være svært, især hvis man er uenig i valg af behandling, opdragelse eller grænser, men ikke ønsker at skabe konflikter.
Hver gang I mødes i gruppen, tager snakken udgangspunkt i de problemstillinger, som gruppen er optaget af, og som er relevante og hjælpsomme at tale om i relation til rollen som bedsteforælder.
Som bedsteforælder kan man f.eks. være optaget af spørgsmål som:
- Mon barnet og familien får den rette hjælp?
- Hvordan kan jeg bedst hjælpe og hvor meget?
- Hvordan taler jeg med barnet om dets udfordringer?
- Hvordan skal familien klare det på langt sigt?
I samtalegruppen vil der være rum og plads til at dele de mange tanker, følelser og dilemmaer, I hver især er optaget af. At dele dem med andre kan være hjælpsomt og give større klarhed over, hvad der er svært for dig, hvordan du bedst kan tilbyde din hjælp, og hvordan du samtidig passer på dig selv.
Du er både velkommen alene eller sammen med din ægtefælle eller partner.
I mødes disse mandage kl. 10.30-12.30:
21. sep., 28. sep., 5. okt., 19. okt., 26. okt., 2. nov., 9. nov. og 16. nov.
I mødes i Borgernes Hus, Østre Stations Vej 15, Odense C. Lokalet ligger på 3. sal.
Gruppen ledes af psykoterapeut Anne Solgaard
Anne har bl.a. erfaring med samtalegrupper for forældre og bedsteforældre til unge med psykisk sygdom eller sårbarhed. Hun vil hjælpe med et få skabt et trygt rum, hvor I kan dele det, der fylder for jer hver især.
- Det er gratis at deltage, men du skal være medlem af Bedre Psykiatri.
Er du ikke allerede det, kan du melde dig ind her. Det koster 250 kr. for et år. - Det har ingen betydning, hvor du eller dit barnebarn bor
- Det har ingen betydning, om dit barnebarn har en diagnose eller ej.
Har du spørgsmål om forløbet, så skriv til odense@bedrepsykiatri.dk.
.
Tak til TrygFonden, der har støttet forløbet.

Information om arrangementet
Dato og tid Mandag d. 21. september 2026 kl. 10:30 til mandag d. 16. november 2026 kl. 12:30
Tilmeldingsfrist Fredag d. 11. september 2026 kl. 23:00
Sted
Borgernes Hus, 3. sal
Østre Stations Vej 15
5000 Odense
Arrangør
Bedre Psykiatri Odense
Tlf. +45 20289329
odense@bedrepsykiatri.dk
Vi har nemt lavet denne side i NemTilmeld
At arbejde med arrangementer uden et tilmeldingssystem er som at grille i stormvejr på en åben mark. Du kan godt. Men det er unødvendigt bøvlet.
Så sæt grillen ind i læ og prøv NemTilmelds tilmeldingssystem for 0 kr. til dit første arrangement.
Det har gjort arbejdet med arrangementer meget nemmere og meget mere sikkert for os, for persondata om deltagerne forbliver sikkert opbevaret i Danmark – uden at komme på en romantisk jordomrejse i cyberspace mellem techgiganter, cookies og annoncealgoritmer.
PS: Du ser denne reklame, fordi Bedre Psykiatri Odense bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser