Gruppeforløb for forældre og voksne søskende til en, der skader sig eller taler om selvmord
I forløbet er det dig som pårørende, der er i fokus.
Som pårørende til en, der taler om selvmord eller skader sig selv, vil spørgsmål som disse ofte melde sig:
• Hvad med mig og mine behov? Kommer jeg altid i anden række?
• Hvordan med søskende, der let bliver skyggebørn?
• Hvad med omsorg kontra ansvar for den medicinske behandling?
• Hvad gør jeg, når selvskadende handlinger er en del af hverdagen?
• Hvornår kan jeg gribe ind, og hvornår må jeg blot se ikke-handlende til?
Gruppen vil bestå af 8-10 pårørende.
Ofte vil den enkelte pårørende føle sig alene og isoleret med sin sorg, sin frygt og sine frustrationer. At mødes med andre, der står i en lignende situation, kan være det, der giver lindring og inspiration til brugbare mestringsstrategier. Når I i gruppen får mulighed for at spejle jer i hinandens oplevelser og dele jeres tanker, er det vores erfaring, at det giver anvendelige redskaber og afklaring til at komme videre i tilværelsen.
Primær gruppeleder er Elene Fleischer, der har mange års erfaring som pårørende til en søn med psykisk sygdom og mange års erfaring med og i psykiatrien. Elene er desuden stifter af ”Landsforeningen NEFOS - Netværket for selvmordsramte” og har i regi af den forening 20 års erfaring med samtalegrupper.

Information om arrangementet
Dato og tid Mandag d. 11. januar 2027 kl. 18:30 til mandag d. 17. maj 2027 kl. 20:30
Tilmeldingsfrist Søndag d. 3. januar 2027 kl. 23:00
Sted
Bedre Psykiatri Odense
Kochsgade 27 (1. sal i baghuset)
5000 Odense
Arrangør
Bedre Psykiatri Odense
Tlf. +45 20289329
odense@bedrepsykiatri.dk
Denne side er lavet i NemTilmeld
Slip for konstant at opdatere deltagerlisten. Det sker automatisk – uden at løfte en finger.
Prøv selv NemTilmelds tilmeldingssystem for 0 kr. til dit første arrangement – også selvom du ikke er en haj til IT.
PS: Du ser denne reklame, fordi Bedre Psykiatri Odense bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser