Pårørendecafé om børn og unge med mistrivsel, autisme og skolefravær
Kom og oplev fællesskabet med andre pårørende i en situation, der ligner din.
Når et barn eller en ung mistrives - fx pga. autisme og ufrivilligt skolefravær - kan det få stor betydning for hele familien. Hverdagen kan være præget af bekymringer, frustrationer, afmagt og mange forsøg på at finde løsninger. Måske fylder spørgsmålene om skolegang, fremtid og barnets/den unges trivsel det meste af tiden. Samtidig kan det være svært at finde plads til egne behov og til at passe på hele familien.
Bedre Psykiatri inviterer derfor til et par timer, hvor vi sætter fokus på livet som pårørende til et barn eller en ung med mistrivsel, autisme og ufrivilligt skolefravær.
Vi ønsker at skabe et trygt rum, hvor du kan møde andre pårørende i lignende situationer, dele erfaringer og hente inspiration. Her er der plads til både de svære følelser, de små fremskridt, frustrationerne og de erfaringer, der måske kan gøre hverdagen lidt lettere.
Vi kan blandt andet tale om:
- Hvordan og hvornår skolefraværet begyndte, og hvordan situationen ser ud i dag?
- Hvilke tiltag og løsninger der er blevet afprøvet for at hjælpe barnet eller den unge tilbage i skole?
- Hvordan skolefraværet påvirker os som pårørende og øvrige familie?
- Hvilke muligheder vi har for støtte og aflastning i hverdagen?
- Hvordan vi kan passe på os selv og finde plads til egne behov som pårørende.
Arrangementet handler ikke om at finde én rigtig løsning eller om at sammenligne, hvem der er hårdest ramt. Det handler om at blive mødt med forståelse, dele det, der fylder, og forhåbentlig gå hjem med nye perspektiver, inspiration og en oplevelse af ikke at stå alene.
Vi glæder os til at byde dig velkommen.
Bedre Psykiatri Odense
Generelt om pårørendecaféen
Pårørendecaféen holder åbent en gang om måneden på skiftende ugedage.
Du er velkommen lige så tit, du har lyst. Du skal blot tilmelde dig de gange, hvor du deltager. Vi byder på kaffe, te og lidt til den søde tand.
Caféen er for voksne pårørende (18+) til mennesker med psykisk sygdom eller udviklingsforstyrelser.
Du behøver hverken at være medlem af Bedre Psykiatri eller at bo i Odense for at deltage.
Det er gratis og uforpligtende, og der er tavshedspligt for alle. .
Information om arrangementet
Dato og tid Tirsdag d. 1. december 2026 kl. 19:00 til 21:00
Tilmeldingsfrist Tirsdag d. 1. december 2026 kl. 16:30
Sted
Bedre Psykiatri Odense
Kochsgade 27 (1. sal i baghuset)
5000 Odense
Arrangør
Bedre Psykiatri Odense
Tlf. +45 23957096
odense@bedrepsykiatri.dk
Denne side er lavet i NemTilmeld
Slip for konstant at opdatere deltagerlisten. Det sker automatisk – uden at løfte en finger.
Prøv selv NemTilmelds tilmeldingssystem for 0 kr. til dit første arrangement – også selvom du ikke er en haj til IT.
PS: Du ser denne reklame, fordi Bedre Psykiatri Odense bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser